Beliggenhed

Området Alderslyst

Borgparken er centralt placeret i hjertet af Alderslyst og er rig på detailhandel og muligheder for dagligvareindkøb lige uden for døren i butikker som fx. Føtex, Fakta og Aldi. 

Indkøbsområdet Center Nord er placeret i gå-afstand og her er udvalget stort og varieret med butikker som El-giganten, Jysk, T. Hansen, Harald Nyborg, Skousen, m.m. Frisørsalonen Morgenhår og den store bagerbutik Byens Brød er ligeledes meget lokalt.  

Af spisesteder kan nævnes King Buffet, Burger King og McDonalds.

Lejlighederne er ligeledes tæt placeret på Rosengårdscentret, som tilbyder mange aktiviteter.

Den bynære beliggenhed bevirker følgende transporttid til centrum:
5 minutter i bil eller cykel.
9 minutter i bus. Busholdeplads lige uden for ejendommen.
19 minutter som gående. 

Trafikbelastning mindskes

Om trafikforholdene og fremtidsplanerne udtaler 1. viceborgmester og formand for Vej- og Trafikudvalget Frank Borch-Olsen sig således: 

"Udvidelsen af den sydlige del af Borgergade og Christian 8.s Vej er et omfangsrigt vejprojekt, der vil fremtidssikre fremkommeligheden i Silkeborg. For den del af Borgergade der ligger mellem Nørretorv og Nørrevænget, er det hensigten at trafikbelastningen skal mindskes. Dette tilstræbes ved at lede trafikanter fra den sydlige del af Borgergade direkte videre ad Kejlstrupvej, og derved uden om den nordlige del af Borgergade. 

Det er altså hensigten at flytte mere trafik til Kejlstrupvej, og dermed aflaste Borgergade. Trafik fra motorvejen og den nordlige side skal således fordeles hensigtsmæssigt mellem Ansvej, Kejlstrupvej og Borgergade".